Brande By cirka 1906

 

Vi vil nu begive os på en spadseretur gennem byen ca. 1906, turen beskrevet af ingeniør Ejner Rasmussen og fortalt i Brandes Rotary klub i 1950, den lyder således:

Byen havde hverken vandværk eller kloak, elværket startede først i 1910, telefonen var kommet i 1905, men var endnu en sjældenhed, byens indbyggertal var ca. 450, (1906, 491 incl gårdenes beboere).

Vi starter turen gennem byen, og begynder ved den gamle bygrænse, nu 39 km. stenen

·     A.18.

Mod nord, på højre side af vejen var en granplantage på ca. 15 tdr. land, fra 39 km. stenen og til hvor Vejlevej 39 ligger (nu superkiosken).- Plantagen var anlagt omkring 1900 af daværende møller Hans Christensen og skræddermester Jens Rasmussen (Ejner Rasmussens fader). Midt i plantagen ud mod A.18 lå en gammel stråtækket bygning

"Karensminde ". På vejens sydside et lille hus og senere et hus før stedet, hvor Baptistkirken nu ligger. Skjoldborgsalle var markvej til den gamle vandmølle, på modsat side lå den gl. jordmoderbolig, til ejendommen hørte et mindre landbrug. Nærmere byen lå 2 små huse, lidt før Martensens fabrik, Østre Alle var endnu ikke anlagt, det gamle farveri og forretningsejendommen fik sin vandforsyning fra en dam med tilløb fra Sædebækken, dammen er sløjfet og bækken er nu tildels rørlagt.

sydsiden af vejen var der ingen bebyggelse fra den nuværende Baptistkirke til en ejendom på hjørnet af A. 18 og Hyvildvej, men pladsen blev udnyttet som tørreplads for farveriet. Så når vi til Møllen, ikke alene mølleriet, som blev drevet med vandkraft fra Brande å, men også tilhørende stald-og landbrugsbygninger (nu Kvickly). Herefter en åben plads, til vi når bygningen, hvor Mønsterbageriet ligger, heri var byens posthus.

Nordsiden af vejen var der ingen bebyggelse mellem Martensens fabrik og Vestergaards hotel, (nu Aldi). Vestergaards hotel var endnu ikke helt udbygget, som senere, da den også blev benyttet som kommunekontor. Efter Vestergaards hotel lå en ejendom tilhørende urmager Nielsen, her blev der senere indrette telefoncentral, derefter en åben plads før vi kommer til den gamle brugsforening (købmandshandel), derefter var der have til

.M

købmandshuset, hvor nu Centrum (Colorama) ligger.

Vi er nået til Torvet, her lå en gammel bygning (Mouritsens barbersalon) med en sidebygning langs med Torvegade, længere hen ad Torvegade lå den gamle "Fynbogård" og enkelte huse. Torvegade var dengang vejen til Thyregod, vejen til Ejstrupholm var den nuværende Borgergade, her var kun enkelte huse. Torvet eller "Trekanten " var det centrale punkt i Byen.

sydsiden af landevejen, efter Mønsterbageriet var Smedjen med tilbagetrukket værksted og beboelse (nu Bog & Ide), derefter Sivebæk, derefter en bygning med boghandel inden vi når frem til Brændgårds træhandel, herefter Martin Jensens ejendom (nu Handelsbanken) derefter have til den gamle købmandsgård (nu Thårup (Blomster Atelie)og Torvets bageri), så kom Kroens have med keglebane (nu Nordea) og derefter 4. mindre huse, skrædder Jens Rasmussen, Charles Jørgensen og skomager Jepsen. Her når vi frem til H.P. Jørgensens gård (nu Solgården).

Nordsiden af A. 18 var kroen et kapitel for sig. Kroen var en lang 1-etages bygning med Kørestald og landbrugsbygninger. Salen mod vest var vist de sidste rester af den gl. kro. Fra salen en vej og have til Adolf Olsens gård. Det bemærkes, at der bag kroen og op mod Nørregade var markedsplads, ligesom der var fri areal fra Trekanten og til det gl. Møllehus og Mejeriet.

"Strygejernet" var ikke bygget og Jernbanegade var ikke anlagt. Adolf Olsens gård havde grænse til Dørslundvej (nu Godsbanegade) og nuværende Nørregade.

Derefter når vi frem til N.J. Møllers forretning, en rigtig købmandsgård med købmandshandel, foderstof og trælast m.m. Efter N..J. Møller kom der en åben plads, tilbagetrukken lå den gamle skole, hvor der foruden en stor skolestue var bolig for førstelæreren, der også fungerede som kirkesanger, på pladsens østside en udvidelse af skolen, 2 klasseværelser, lejlighed til vinterlærer og lærerinde. Vestsiden var grænsen mod kirkegården, dernæst en åben plads indtil det gamle Missionshus, her delte A. 18 sig i vejen mod Herning og Sdr. Omme. Der var ingen bebyggelse på Herningvej før "Vestermarken" og "Golbækdal ".

På trekanten der fremkom mellem Herningvej og Sdr. Ommevej var der plads til et monument for Dalgas og den gamle lægebolig.

sydsiden af A. 18 var H.P. Jørgensens gård og dernæst "det store hus" (nu Jenny sko (Skoland og Genbrugsbutik) m.fl.) dernæst præstegården med præsteboligen tilbagetrukket og 2 længer med plads til landbruget og dets forpagter. Derefter følger Øvigs ejendom og Højskolehjemmet, det nuværende Hotel Dalgas. På Sdr. Omme vej lå byens fattighus tæt op mod Højskolehjemmet, ellers var der ingen beboelser på Sdr. Ommevej på denne side af åen.

 

Til venstre ses den skitse, som Ejner Rasmussen har tegnet, som illustration til sin fortælling om Brande by. Ejner Rasmussen er barnefødt i Brande, som søn af skræddermester Rasmussen i Storegade, selv boede han på Engtoften. Hans skitse er omhyggeligt forsynet med navne på ved forskellige bygninger.